01-09-2017 Ekstraordinær generalforsamling i Billund Boligforening – forslag til nybyggeri.

Til beboerne i Billund Boligforening
Med henvisning til boligforeningens vedtægter §8 stk.2 indkaldes der herved til ekstraordinær generalforsamling i boligforeningens beboerhus, Grønningen 47, 7190 Billund

mandag den 18. september 2017 kl. 17:00
 
1. Valg af dirigent.
 
2. Forslag til nybyggeri af cirka 30 almene familieboliger på hjørnet af Vejlevej og Hans Jensens Vej.
 
Motivering:
Da vi til stadighed oplever mangel og efterspørgsel på kvalitetsboliger med god beliggenhed er vi i hovedbestyrelsen glade for, at kunne præsentere dette spændende nybyggeri, som er et fællesprojekt med Billund kommune og KIRKBI.
Byggeriet lever op til Billund Byvision om fortætning af midtbyen og samtidig skabes der et unikt byggeri, hvor generationer kan mødes på tværs i levende gårdrum.
Kommunen forventes at godkende byggeriet i løbet af september måned 2017. Hovedbestyrelsen har tidligere på bestyrelsesmøder behandlet nybyggersagen og godkendt, at der arbejdes videre med byggeriet.
Det indstilles til generalforsamlingen at godkende projektet om nybyggeriet.
 
Da der efter mødet serveres en lettere anretning, bedes tilmelding til denne del af arrangementet, venligst ske til kontoret Tværvej 3, Billund, på tlf. 75 33 12 60 eller lok@bovia.dk senest mandag den 11. september 2017.
 
Med venlig hilsen

p.b.v.
Jørgen Bjerg Sørensen
Formand

 

 

Åbningstider

Klik her - hvis du vil se vores åbningstider

Billund Boligforening, Tværvej 3, 7190 Billund, tlf. 7533 1260, E-mail post@billund-boligforening.dk